I Hørsholm-Koret trives ca. 40 sangglade stemmer. Sammen med vor korleder, Torsten Nielsen, søger vi konstant den gode klang, som de fire stemmer kan give. Desuden holder vi fast i og dyrker det sociale element. Dermed fastholder vi livs- og sangglæde, som giver os alle ekstra energi i det daglige. Som medlem af Hørsholm-Koret får du mange gode oplevelser med socialt samvær, fine koncerter og korrejser i Danmark og Europa.
Koncerter afholder vi i kirker samt øvrige lokaliteter. Nedenfor kan du se vore kommende koncerter.
Trommen-Stor sal 3.5.2025 kl 10:45 til 14:00.
For første gang nogensinde kan du opleve hele fem kor, Lillerød koret, Farum Koret, Gentofte Koret, Øresound og Hørsholm-Koret på samme scene i Hørsholm.
Under Kor72 arrangerer Hørsholm-Koret ”Korsangens Dag Nordsjælland”. Det er et
initiativ, der skal udbrede korsangen og derigennem skabe glæde.
På koncertdagen inviteres publikum også til at synge med på 2 fællessange. Teksterne
finder du i de fremlagte programmer.
De fem kor synger hver deres eget repertoire, og til sidst synger alle ca. 145 sangere
4 satser. Korene synger både klassisk og rytmisk og de stiller med hver deres dirigent.
Nogle kor synger også med akkompagnement. Det bliver et fyrværkeri af forskellig-
artede sange og satser.
Fri entre. Dørene åbner kl. 10:15.
Gratis adgang hvis der er løst entre til museet.