Hørsholm-Koret er et velsyngende og traditionsrigt kor for blandede stemmer. Koret består I dag af ca. 45 aktive medlemmer.
Hørsholm-Koret har rødder tilbage til herrekoret »Apollo« fra 1896, som blev til det nuværende blandede kor i 1962. Koret arbejder med et varieret repertoire inden for dansk og udenlandsk klassisk og mere moderne musik, med hovedvægten lagt på klassisk musik.
Hørsholm-Koret bliver i dag ledet af vores inspirerende og kompetente dirigent Torsten Nielsen, se under »Dirigenten«.
Cirka hvert andet år rejser koret 4-5 dage til enten en egn i Danmark eller i Europa. I korrejserne indgår typisk kulturelle oplevelser, og vi synger oftest 2-4 koncerter på disse rejser.